<\/p>\n\n\n\n
1. Kattehavet<\/strong><\/p>\n\n\n\n Jeg var otte og jeg ville v\u00e6re kat.<\/p>\n\n\n\n Min mor var mor. Min far var far. Jeg var staldkat.<\/p>\n\n\n\n Jeg ved ikke, hvorfor det var s\u00e5dan for mig. Uanset hvad, fra de f\u00f8rste dage, hvor jeg kunne bev\u00e6ge mig rundt i verden p\u00e5 alle fire, ville jeg v\u00e6re kat. For p\u00e5 den g\u00e5rd, jeg blev f\u00f8dt, var jeg til hver en tid omgivet af et hav af katte.<\/p>\n\n\n\n Det var en g\u00e5rd, hvor k\u00f8erne var gule og gav m\u00e6lk, der var tung af fl\u00f8de, og hvor mine for\u00e6ldre arbejdede h\u00e5rdt. De forhandlede med den rige, sorte, generte jord, der l\u00e5 godt og fedt i den jyske h\u00f8jderyg. De lovede, at ingen gift skulle spredes, og lokkede p\u00e5 den m\u00e5de gylden byg og str\u00e5lende raps op af den skeptiske muld.<\/p>\n\n\n\n Kattene drak fl\u00f8dek\u00f8ernes tunge m\u00e6lk, de trivedes og deres antal voksede hvert for\u00e5r og sommer. Nye pelsede ansigter dukkede op i kattehavet, og jeg elskede dem hver og \u00e9n, gav dem guddommelige navne, som var de babyer og br\u00f8dre. De kom i alverdens farver: sort, orange, gr\u00e5, brun, hvid og lys laks. Jeg jublede, n\u00e5r de formerede sig; n\u00e5r jeg s\u00e5 kattenes stamtr\u00e6er brede sig og jeg vidste, at katteblodet fl\u00f8d videre i nyf\u00f8dte vener under strivrede skind; n\u00e5r jeg s\u00e5 de sm\u00e5 nye munde \u00e5bne sig. Hver gang jeg tr\u00e5dte ind i stalden, gned kattene sig k\u00e6lent op af mine ben, klatrede op og borede deres dejlige snuder ind under hagen p\u00e5 mig, lagde sig til rette i min favn og begyndte at spinde. Vi havde lange samtaler kun med mine ord og deres bev\u00e6gelser og mjaven, og vi legede, vi udforskede g\u00e5rden sammen.<\/p>\n\n\n\n Kattehavet, jeg tilh\u00f8rte det, n\u00e6sten, for de bar smilende de navne, jeg gav dem. Jeg var b\u00e5de deres pr\u00e6st og deres gudmor \u2014 det var mit fors\u00f8g p\u00e5 at dele blod med dem, indg\u00e5 i deres familier, blive mindre alene som g\u00e5rdens eneste barn.<\/p>\n\n\n\n Den ensomme rolle glemte jeg, n\u00e5r jeg blev holdt oppe af g\u00e5rdens helligdom, havet af k\u00e6rlige katte.<\/p>\n\n\n\n Men de var ogs\u00e5 lejesoldater.<\/p>\n\n\n\n De holdt g\u00e5rden ren for rotter, mus og fremmede katte. Som betaling slikkede de aggressivt og gr\u00e5digt fl\u00f8dek\u00f8ernes m\u00e6lkegaver i sig, morgen og aften. Jeg tilbad deres bl\u00e5lilla og lyser\u00f8de tr\u00e6depuder, som virkede s\u00e5 s\u00f8de og s\u00e5rbare som vingummier, men som jeg ogs\u00e5 vidste gemte morderkl\u00f8er. Jeg s\u00e5 aldrig en levende mus eller rotte, kun de halv\u00e6dte p\u00e5 staldgulvet: De bitre indvolde og m\u00e6rkelige l\u00e6derhaler lod krigerne ligge p\u00e5 slagmarken.<\/p>\n\n\n\n Kattehavet trivedes og blev ofte for stort, s\u00e5 naturens gang, traktorernes d\u00e6k eller min fars spade sendte de udvalgte videre. Jorden tog deres blod, d\u00e9t jeg aldrig s\u00e5, men hele tiden kunne m\u00e6rke var s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5, under de varme, k\u00e6lne skind.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan l\u00e6rte jeg, at selv kattene, som jeg tilbad, fordi de var ikke-mennesker, fordi de var overmenneskelige, ogs\u00e5 var overm\u00e5de skr\u00f8belige. Jeg l\u00e6rte, at uanset hvor meget k\u00e6rlighed, de bar i deres sm\u00e5 kroppe, drev kattelivet altid i cirkler t\u00e6t med d\u00f8den. <\/p>\n\n\n\n Inde i hver eneste nyf\u00f8dte killing voksede livet, men ogs\u00e5 muligheden af en bitter, hurtig d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 2. Dagenes gang<\/strong><\/p>\n\n\n\n Altid var mine for\u00e6ldre i bev\u00e6gelse, side om side med medhj\u00e6lpere og landbrugselever passede de kv\u00e6get og jorden, larmede med maskinerne og gav livet de bedste betingelser.<\/p>\n\n\n\n Altid var det synligt, at m\u00e5let p\u00e5 vores g\u00e5rd var at tage: at h\u00f8ste m\u00e6lk og korn. Men for mig var det synligere, hvor meget vi gav: Jeg s\u00e5 det rigtige i, at vi brugte vores liv p\u00e5 at passe p\u00e5 endnu flere liv. Jeg s\u00e5 den m\u00e5de, vi blev mindre alene i arbejdet. Vi havde omsorgen for dyrene og jorden til f\u00e6lles, og sammen kunne vi tr\u00e6kke k\u00e6derne af ansvar Dagene m\u00e5tte starte ens, klokken seks, det var et h\u00f8jlydt krav fra k\u00f8erne. Kravet kom fra deres mange maver og yvere: De ville fyldes og t\u00f8mmes, og fl\u00f8dek\u00f8ernes br\u00f8lende kroppe ville bev\u00e6ges gennem staldens systemer, dens forskellige stationer: Foderb\u00e5ndet med syrlig ensilage, krydrede rapsflager og valset st\u00f8vende byg; de ville hen i k\u00f8en til malkegraven, hvor min far eller en medhj\u00e6lper tog sig af malkningen, tog den tunge byrde af m\u00e6lk fra hver ko.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r jeg cyklede ned til skolebussen for enden af grusvejen, s\u00e5 jeg fl\u00f8dek\u00f8erne bev\u00e6ge sig ud p\u00e5 folden bag stalden. Mine \u00f8jne fulgte deres kantede spinkle kroppe, kl\u00e6dt i r\u00f8dgyldne og bleggule pelse, skinnende i den skarpe morgensol. Nogle var lettede og gnubbede sig k\u00e5dt mod hinanden, nogle var nerv\u00f8se. De hostede, muhede og fandt ind i deres strikse rangordner.<\/p>\n\n\n\n Staldens tomme labyrint, som kun havde lydt af hvinende svaler dagen igennem, blev fyldt med br\u00f8len, klatten, hosten og muhen klokken fem om eftermiddagen. Det skete n\u00e6sten automatisk: Min far eller medhj\u00e6lperen kaldte bos, bos, bos<\/em>! ud mod folden og p\u00e5 r\u00e6kke luntede bes\u00e6tningen hjem ad smalle stier i gr\u00e6sset. S\u00e5 stillede fl\u00f8dek\u00f8erne sig ved malkegraven, hvor de slog ut\u00e5lmodigt med hovederne og gl\u00e6dede sig til at komme ind i systemet. Her fik de kraftfoder serveret, man gjorde blot to sm\u00e5 ryk i en hvid nylonsnor, der hang ned fra loftet ud fra hver sin ko, og s\u00e5 wushede foderpillerne ned i hvert et lille trug ud fra hver en v\u00e5d sort mule.<\/p>\n\n\n\n De gnuffede deres foder med halerne og yverne vendt ind mod malkegraven, hvor far stod i sin bl\u00e5 arbejdsdragt. Gulvet kunne med et tryk p\u00e5 en knap n\u00f8je justeres, s\u00e5 han kom i \u00f8jenh\u00f8jde med yverne, under lysr\u00f8renes sk\u00e6r. 8 k\u00f8er p\u00e5 hver side, det gav i alt 16 yvere med hver 4 patter, det gav 64 patter, minus de tilf\u00e6lde, hvor der af den ene eller anden grund var et yver med f\u00e6rre patter, der gav m\u00e6lk \u2014 s\u00e5 i alt hvor mange hold fl\u00f8dek\u00f8er skulle malkes? I alt hvor mange patter leverede m\u00e6lk til vores store m\u00e6lketank?<\/p>\n\n\n\n Jeg var god til matematik, men doven, gav let op.<\/p>\n\n\n\n Jeg var bedre til at huske: N\u00e5r jeg spurgte far, hvor mange fl\u00f8dek\u00f8er vi havde, svarede han m\u00e5ske 115 eller 121, og uanset hvad huskede jeg det tal og leverede et klart svar, n\u00e5r en l\u00e6rer i skolen spurgte, hvor mange k\u00f8er, vi havde hjemme p\u00e5 min g\u00e5rd.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 snart jeg h\u00f8rte ordet \u201ck\u00f8er\u201d h\u00f8rte jeg malkemaskinernes sugende\/lukkende rytme: pok – dak, pok – dak, pok – dak, pok – dak. Hver maskine var sin egen metronom. Alts\u00e5 kunne der i teorien v\u00e6re op til seksten metronomer at h\u00f8re nede i malkegraven. Det skete bare aldrig, for n\u00e5r det 16. yver var blevet vasket med de varme malkeklude og havde f\u00e5et gnubbet lort og jord af, og de fire sorte pattegummir\u00f8r var sat og sugede p\u00e5 hver sin rene pat, var det 1. yver forl\u00e6ngst t\u00f8mt, og malkemaskinen stoppede sin sugen, faldt af og blev firet p\u00e5 plads. For mig lignede den en slatten udgave af en lille kejtet labrador uden hoved kun med fire enorme ben og en snor, altid parat og sulten.<\/p>\n\n\n\n Af og til v\u00e6ltede fl\u00f8dek\u00f8ernes pis og linde lort ud og ned i malkegraven, hvor far stod, fordybet i sit arbejde. Han m\u00e5tte v\u00e6re hurtig, have \u00f8jne i nakken under sin slidte gr\u00f8nne kasket: Blev en ko nerv\u00f8s, t\u00f8mte den alt andet end indholdet af sit yver.<\/p>\n\n\n\n Is\u00e6r de unge fl\u00f8dek\u00f8er, der kun havde v\u00e6ret med kalv \u00e9n gang, og derfor fornyelig var blevet opgraderet fra kvie til ko \u2014 de kunne sparke og stampe, de kunne skide og pisse, pludseligt og lige i nakken og ansigtet p\u00e5 far. For satan! det var hans hidsighed, der dog hurtigt forsvandt. Han og den unge fl\u00f8deko m\u00e5tte bare f\u00e5 det overst\u00e5et p\u00e5 bedst mulige vis. Det unge yver var \u00f8mt og sp\u00e6ndt af fl\u00f8detung m\u00e6lk, og f\u00f8rst en grov, gnubbende malkeklud og dern\u00e6st et sug fra en, der ikke var kalv, men maskine, blev for meget. De belortede bagklove sparkede op unden bugen, ragede maskinen af og tr\u00e5dte p\u00e5 de sorte labradorgummiben, og man h\u00f8rte kun lyden af et hylende skuffet vakuum, ikke den glade pok – dak, pok – dak. Far fik maskinen fri af klovene. Hun skulle l\u00e6re det, der var ingen vej udenom. Han str\u00f8g det sp\u00e6ndte yver, han sendte dybe lyde op til de urolige ovale \u00f8rer, sendte en ekstra ration kraftfoder ned til mulen i truget, koen sendte en gr\u00f8flen tilbage, for ingen fl\u00f8deko kunne sige nej til foder og langsomt lokkedes m\u00e6lken frem.<\/p>\n\n\n\n Den var et l\u00f8fte. <\/p>\n\n\n\n 3. De b\u00e6rende<\/strong><\/p>\n\n\n\n Mor fodrede og mugede ud hos ungkalvene og kvierne, hun lavede regnskaberne og l\u00e6rte alt, hvad der havde med de dengang nye computere at g\u00f8re. Hun lappede vores jakker og bukser, syede min fastelavnsudkl\u00e6dning p\u00e5 sindrigste vis og hentede mig efter skole, s\u00e5 vi sammen kunne k\u00f8be ind i Superbrugsen. Hun satte mig til at skr\u00e6lle kartofler og hun satte maden p\u00e5 bordet, n\u00e5r far var f\u00e6rdig med malkningen. Hun plejede og n\u00e6rede jorden i k\u00f8kkenhaven, tog sig k\u00e6rligt og opm\u00e6rksomt af bedene, frembragte l\u00e6kkerier. Guler\u00f8dder, \u00e6rter og hindb\u00e6r, agurk, ny kartoffel og duften af solvarm timian bar hun ind p\u00e5 spisebordet.<\/p>\n\n\n\n Mor havde rander af jord under de velformede, st\u00e6rke negle. Hendes \u00f8jne var gr\u00f8nne, hendes l\u00e6ber rosa og uden l\u00e6bestift. Hun drak sin sorte te af den samme hvide tekop med sirlige bl\u00e5 m\u00f8nstre og lavede lister, havde altid en plan for alt, hvad der skulle ske. Og hun t\u00e6nkte p\u00e5 de ting, der kunne ske. Ville vi forlade hende, udnytte hende, blive Hvem gav hende sine omsorgsgaver tilbage? Han svedte og stampede gennem dagene, planlagde og aftalte s\u00e5ning, h\u00f8st og pl\u00f8jning med medhj\u00e6lperne, overs\u00e5 alt andet for at n\u00e5 i m\u00e5l. Og de gule k\u00f8er fik et kl\u00f8verparadis og kornet modnede korrekt, overgav sig hvert \u00e5r til h\u00f8st, mens maskinerne masserede m\u00e6lk ud af yverne morgen og aften.<\/p>\n\n\n\n De k\u00e6der af ansvar, han bar gennem dagene, havde han selvf\u00f8lgelig selv valgt \u2014 det var hans g\u00e5rd, hans bes\u00e6tning, det var hans ord, der gjaldt og fik tingene sat i bev\u00e6gelse \u2014 men det fyldte alligevel ikke alt for ham.<\/p>\n\n\n\n Hvad var det, der bestemte, at han skulle v\u00e6re rastl\u00f8s, utilfreds? Jeg fik p\u00e5 fornemmelsen, at mine for\u00e6ldre heller ikke altid kunne b\u00e6re at v\u00e6re s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 cirklerne af liv og d\u00f8d, der var s\u00e5 synlige overalt p\u00e5 g\u00e5rden. <\/p>\n\n\n\n De havde selv mistet for mange for\u00e6ldre for tidligt.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5: Jeg tog ved l\u00e6re af dem, jeg gjorde mit bedste, sl\u00e6bte spande med vand til kvierne og trillede b\u00f8re med m\u00f8g, n\u00e5r vi mugede ud i k\u00e6lveboksene.<\/p>\n\n\n\n Under aftenmalkningen samledes et uroligt, mjavende hav af katte foran d\u00f8ren til stuehuset, og det var min opgave at fodre det. S\u00e5 snart jeg kom ud, l\u00f8b de efter mig over g\u00e5rdspladsens grus, de var en masse, der k\u00e6mpede med sig selv om at v\u00e6re t\u00e6ttest p\u00e5 mine tr\u00e6sko uden at blive ramt. Med lange skridt klaprede jeg over betongulvene igennem stalden, kaldte Musch, musch, musch!<\/em> s\u00e5 flere katte kunne l\u00e6gges til den pelsede masse. Nede i kalvestalden stod to store trug, som mor havde lavet af gamle plastikdunke, og her serverede jeg lige dele hundet\u00f8rfoder og kattet\u00f8rfoder, og i det st\u00f8rste trug fik de aftenens tunge lune m\u00e6lk, som jeg tappede fra m\u00e6lketanken. Jeg kunne kun g\u00e6tte p\u00e5 kattenes liv og historier om natten. Det var umuligt at f\u00f8lge dem d\u00f8gnet rundt; at se alle deres parringer, deres jagt og sm\u00e5mord; at se dem gnaske de mindste organer og knogler i sig; at se hunkattene jage deres egne unge s\u00f8nner v\u00e6k fra g\u00e5rdens territorie: De m\u00e5tte pr\u00f8ve lykken hos nabog\u00e5rdene eller i skoven, d\u00f8 p\u00e5 markerne Jeg havde brug for deres historier: Det blev mit behov, min sult, at mit hjem, mit sind skulle v\u00e6re konstant fyldt af dyr, mennesker, liv \u2014 s\u00e5 mange som muligt, uanset hvor sm\u00e5, hvor s\u00e5rbare.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan m\u00e5tte det v\u00e6re, hvis mit sind skulle b\u00e6re d\u00f8den og livets cirkler, alt g\u00e5rdens jord og kattenes blod, dertil en mor og en far, 3 siloer med ensilage, en lade fyldt med bigballer, en gylletank og al mudderet bag staldene, 10 hektar gulgr\u00f8n vinterbyg i for\u00e5rsvind, 120 br\u00f8lende kl\u00f8verdr\u00f8vende fl\u00f8dek\u00f8er, og dertil den gratis overflod af sm\u00e5liv: Svaleunger, alt for mange killingekuld og vores tyrekalve, der kom p\u00e5 en enkelt sommers gr\u00e6s og s\u00e5 til slagtning.<\/p>\n\n\n\n Mit sind m\u00e5tte v\u00e6re fyldt med historier og bev\u00e6gelse, v\u00e6re fyldt til randen, det m\u00e5tte aldrig sulte.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 1. Kattehavet Jeg var otte og jeg ville v\u00e6re kat. Min mor var mor. Min far var far. Jeg var staldkat. Jeg ved ikke, hvorfor det var s\u00e5dan for mig.M\u00e5ske gjorde det noget tungt nemmere at b\u00e6re. Uanset hvad, fra de f\u00f8rste dage, hvor jeg kunne bev\u00e6ge mig rundt i verden p\u00e5 alle fire, ville […]<\/p>\n","protected":false},"featured_media":24915,"template":"","categories":[64,10],"class_list":["post-24807","stsp_text","type-stsp_text","status-publish","has-post-thumbnail","hentry","category-issue-33","category-prosa"],"yoast_head":"\n
M\u00e5ske gjorde det noget tungt nemmere at b\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n
I kor sagde jeg med dem:
Miiu
Kattehavet leve mangfoldigt, l\u00e6nge
Miiu
Kattehavet leve mangfoldigt, l\u00e6nge
Miiu<\/em><\/p>\n\n\n\n
gennem dagene.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e6ste malkning ville blive lettere.<\/p>\n\n\n\n
Altid var mine for\u00e6ldre i bev\u00e6gelse,
var der noget de ville have overst\u00e5et?<\/p>\n\n\n\n
Altid var hun i bev\u00e6gelse,
var der noget, hun ikke kunne?<\/p>\n\n\n\n
kolde, afvisende, d\u00f8? Hun havde gamle traumer, der ikke ville hele, og sp\u00f8rgsm\u00e5l, som far og jeg ikke forstod.<\/p>\n\n\n\n
Var der virkelig ikke fastlagt en plan for det?<\/p>\n\n\n\n
Kunne han ikke bare have nok i os og g\u00e5rden?<\/p>\n\n\n\n
Altid var mine for\u00e6ldre i bev\u00e6gelse.<\/p>\n\n\n\n
Musch, musch, musch<\/em>! Jeg kaldte igen h\u00f8jt ud i stalden, fordi ingen skulle sulte, og jeg havde set, at nogle af de unge hankatte manglede. Musch, musch, musch!<\/em> blev jeg st\u00e6digt ved og snart ilede deres slanke kroppe til og linede sig op omkring trugenes rand.
Om morgenen var fodringen s\u00e6rlig vigtig for kattene at v\u00e6re med til, for n\u00e5r mor fodrede dem, smurte hun den billigste leverpostej p\u00e5 skiver af det billigste rugbr\u00f8d, og det blev til en h\u00f8j stabel, som hun s\u00e5 skar ud til firkantede bidder og blandede i t\u00f8rfoderet.
Om aftenen m\u00e5tte jeg ikke give dem noget ekstra.
Hun mente, de skulle have appetit p\u00e5 mus.<\/p>\n\n\n\n
eller oppe p\u00e5 landevejen.<\/p>\n\n\n\n